Medlem af Dansk psykolog forening

Samtaleterapi

Samtaleterapi kan foregå på mange måder. Jeg har erfaring både med individuelle samtaler, men også med samtaler hvor familie, pårørende og andre behandlere deltager. Desuden tilbyder jeg par og familieterapi.

Dem jeg taler med kan være både børn, unge og voksne. For dem alle gælder det, at det ikke er uden omkostninger at opsøge en professionel samtalepartner som mig. Dels koster det penge. Men mest af alt er det ofte forbundet med en vis smerte at stå det sted hvor man har erkendt at noget går en så meget på, at man vil gøre noget ved det, også selvom man ikke nødvendigvis ved præcis hvad. For nogle af de mennesker jeg taler med er det endda første gang de for alvor tager kampen op med de problemer der plager dem.

Derfor er det vigtigt at samtalerne er hjælpsomme. De skal have en effekt for dem der vælger at tale med mig. Det betyder først og fremmest at jeg kun benytter de nyeste terapiformer, som har et solidt videnskabelig grundlag og en dokumenteret effekt. Det drejer sig primært om den narrative terapiretning, samt systemisk og kognitiv terapi.