Supervision
Jeg tilbyder supervision til psykologer og andre behandlere der er interesseret i den nyeste udvikling inden for narrativ terapi og hvordan den kan anvendes i forskellige behandlingssammenhænge. Supervisionen kan både foregå individuelt og i grupper, og formen aftales fra gang til gang.
Jeg har erfaring med supervision af psykologer, og som autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi, kan jeg tilbyde supervision for fagfæller der er på vej til autorisation eller specialist godkendelse.
Som tidligere ansat i distriktspsykiatrien har jeg også indgående kendskab til det etablerede behandlingssystem og kan give sagssupervision til alle faggrupper der arbejder med behandling. Jeg har bla. erfaring med supervision af plejepersonale på psykiatriske afdelinger.