Traumer & Incest
At opleve en voldsom hændelse som for eksempel voldtægt eller gentagne svære begivenheder som misrøgt eller incest i opvæksten kan føre til traumatisering. Det kan komme til udtryk på mange måder. Ofte påvirker det ens identitet. Stiller man sig selv spørgsmålet hvorfor man ikke gjorde noget andet eller mere som reaktion på det man blev udsat for, kan det føre til oplevelsen af at være et passivt offer, en fiasko og et gryende selvhad kan begynde.
Traditionel traumebehandling fokuserer på at vende tilbage til de voldsomme hændelser og bearbejde de følelser der er knyttet an til dem. Meningen er at det skal føre til en integration og ad den vej en frigørelse fra traumet. Problemet er bare at det langtfra altid sker. Med de traditionelle måder at arbejde med traumer følger en risiko for re-traumatisering, hvor man faktisk får det dårligere ved netop at genopleve traumet. Det fører til at den lovede frigørelse for traumet udebliver, man fastlåses yderligere i traumet, og oplevelsen af at være en fiasko kan endda forøges.
Når jeg taler med folk der har været udsat for traumatiske oplevelser er jeg derfor gået væk fra at bruge de traditionelle metoder. I stedet er jeg inspireret af en tænkning udviklet inden for de nyeste terapiretninger, der gør at effekterne af traumet kan adresseres uden at der sker en re-traumatisering. Fokus for samtalerne er ikke genoplevelsen af ubehagelige følelser. Det handler derimod om at genopdage de færdigheder, intentioner og værdier der lå gemt i ens reaktioner dengang, men som ikke siden har fået plads i ens bevidsthed om traumet. Det fører til en revurdering af ens rolle i begivenhederne. Man bliver mindre optaget af at skulle have gjort noget andet, og i sidste ende mindskes oplevelsen af at være en fiasko.