Undervisning/Kurser
Jeg tilbyder skræddersyede kurser for behandlere, sindslidende og pårørende.
De kurser jeg afholder for psykologer og andre behandlere tager udgangspunkt i den narrative metode. En kursusdag består typisk af et mix af teori, case eksempler og øvelser. Via min tætte kontakt til de internationalt mest anerkendte narrative terapeuter sørger jeg for hele tiden at have adgang til og kunne videre formidle de nyeste ideer.
Jeg afholder også kurser og indlæg for foreninger for sindslidende, pårørende og andre der er nysgerrige på nye måder at arbejde med psykologiske problem stillinger. De emner jeg taler om kan for eksempel være Traumer & Incest, Depression, Skizofreni & Stemmehøring, Sorg, Bulimi, Stress, Temperament, Angst, Eksistentielle spørgsmål, Skæreradfærd, Fødselsreaktioner, Tvangstanker og Selvværd.
Udover selv at afholde kurser, arrangerer jeg også undervisning med de største navne indenfor narrativ terapi. Via min tidligere tilknytning til foreningen STOK har jeg arrangeret kurser med blandt andet Maggie Carrey, Art Fisher og David Epston. Se www.narrativ-praksis.dk for næste planlagte kursus.